Stauder 

Stauder er flerårige, urteagtige planter, som ofte visner væk hvert efterår, for igen at skyde frem det efterfølgende forår. Stauder findes både som stedsegrønne, løvfældende og vintergrønne, som vil være smukke året rundt.

Du kan overveje at så egne stauder. En god mulighed for at have flere stauder. At så stauder som frø kan kræve andre metoder end for de etårige sommerblomster. At drive stauder op fra frø er ikke helt så nemt som ved sommerblomster, da de forskellige sorter behøver forskellige behandling for at kunne begynde at gro. Mange stauder blomster første år, hvis de sås i efteråret.

De færreste stauder kan klare sig med den normale nedbør, men må have et supplement med vand sidst i maj, i juni og først i juli.

Der er høje og lave og et kæmpe udvalg i hvide stauder.

Mange stauder er særdeles velegnede kom bunddækkende planter eller planter til forkanten. Nogle stauder blomstrer kun nogle få dage eller uger, medens andre kan blomstrer i flere måneder.  Nogle stauder kræver opbinding.

For mange hurtigtspirende stauder som ridderspore og studenternellike fungerer almindelig forspiring.

blomsterflor.

Køkkenhaven 

Køkkenhaven skal planlægges hvert forår. Køkkenhaven skal både være frugtbar og smuk. Langt de fleste grøntsager og krydderurter i køkkenhaven kan uden problemer sås fra frø. Men også løg og kartofler vil mange dyrke.

Der sås grøntsager i køkkenhaven i maj.

Der er en del arbejde ved køkkenhaven. Man luger løg og resten af køkkenhaven et par gange om ugen og vander hvis det er en tør periode.

Køkkenhaven er typist et stykke jord bagerst i haven og først og fremmest skal give et godt udbytte. Køkkenhaven skal placeres et sted, hvor der både er læ og masser af sol.

Der kunne være utrolig mange forskellige urter og planter i en køkkenhave. Det er meningen, at mange grøntsager og krydderurter, vi bruger, skal komme fra køkkenhaven. Køkkenhaven er en fryd for øjet med flere forskellige krydderurter og basisgrøntsager.

Løgplanter 

Løg er en bred kategori af knoldvækster, som består af både omfatter både blomsterløg og blomsterknolde samt spiseløg.

Noget af det nemmeste at få til at pryde krukker og bede, er blomsterløg. Potter med løgplanter, som sættes i efteråret. Smukt med blomsterløg om foråret. De løg der blomstrer i løbet af sommeren og efteråret, som fx. begonier, amaryllis og georginer lægges i jorden i det tidlige forår.

Som med andre indkøb skal du være opmærksom på størrelse og kvaliteten, når du handler løg og knolde.

Potteplanter 

Det er sjovt at lave signe egne planter, og have en masse blomster som man ellers ikke kan købe i butikkerne.

Fyld en potte med jord, indtil den er fyldt til niveauet af ¾. Du kan nemlig så en del potteplanter fra frø. Så plantemuld er ikke en god start jord .. Du skal have fat i noget der hedder så-/prikkel muld som er næsten helt fri fra gødning og egnet til at dyrke ting fra frø. Jord er det vigtigt at du bruger ugødet jord til dine frø og små planter – ellers brænder de af og dør.

Sommerblomster 

Sommerblomster er den populære betegnelse for planter, der oftest blomstrer hos os i Norden om sommeren, og derefter går i frø. Spred en masse frø ud på jorden og dæk med priklejord.

Sommerblomster fra frø, der er også mange flotte blomsterfrø blandinger som vil pynte i have og på eng områder. Så dine egne sommerblomster fra frø. Andre etårige planter vokser fint, når de sås udendørs. Etårige planter, som er lang tid om at vokse, er bedre at så indendørs.

Hvis det er frø af sommerblomster, du har, kan du så dem ude på voksestedet, når der ikke længere er nattefrost.

Derfor er det oplagt at bruge denne måned på at så dine egne sommerblomster. Det kan godt betale sig at så blomsterne selv.

Hvis du vil nøjes med at plante sommerblomster ud bare en gang, skal sommerblomster først plantes ud på friland i Danmark efter Grundlovsdag den 5. juni.

Sommerblomster sås medio marts, hvor varmen begynder at stige i drivhuset og frøene kan spire. Sommerblomster stammer ofte oprindeligt fra varmere eller tropiske egne og spirer fint ved sen forårssåning uden kuldeperiode. De hårdføre fra hen omkring 1. marts og de ikke hårdføre fra omkring 1. april-15 april alt efter hvor koldt det er.

Hvis du forspirer dine sommerblomster opnår du større planter end ved såning på friland.
Mon ikke, at jeg har ret i, at en del har prøvet at forkultivere sommerblomster uden det store held?

Miljøplanter/Dækafgrøder 

Efterhånden som der høstes af grønsagerne, opstår der huller i køkkenhaven med bar jord.

Drivhuset 

Drivhusplanter er hurtigvoksende planter, der kræver meget varme og som bedst egner sig til dyrkning i drivhus.

Varmekrævende frø er dem, der spirer bedst når de kommer over 25 grader C. Hertil hører mange tropiske frø, de almindelige sommerblomster og frø af drivhusplanter.
Som hovedregel skal frø af planter fra de tempererede egne skal have en kuldebehandling.

Varmemåtte og spiringsdrivhus og såpotter til chili, tomater, agurker og andre ting der kræver forspiring til drivhuset. Der er også plads til forspiring af ærteblomster, sort chili, tallerkensmækker.

Et par frø fra en chili, lidt jord, en plastikbakke og en potte er alt der skal til for at komme i gang. Læg dem til forspiring i plastikpotter, inden de plantes ud. Chili dyrkning er både nemt og sjovt.

Nogle frø spirer på få dage – andre er flere uger om at komme i gang. Lad være med at plante for dybt, da det gør det sværere for især små frø at komme op.

Lyskrævende frø er der mange af. Det drejer sig som regel om små frø.

Masser af frø til drivhuset og senere til blomsterhaven.

De små frø sås én i hver lille tørvepotte fyldt med så jord. Det er en god idé at så to frø i hvert hul, og så luge den svageste plante væk, hvis begge frø spirer.

Højbede 

Skader eller gavner træaske i haven?

Hvis der er tale om ren træaske – altså uden maling eller imprægnering – gavner det haven. Når træ og andre planterester brænder, forsvinder vand, kulstof, kvælstof og ilt. Tilbage bliver forskellige stoffer som calcium, kalium, magnesium, mangan, bor, jern, svovl og zink. Da alle disse stoffer er næring for planterne, kan aske derfor betragtes … Læs mere

Posted in spørgsmål og svar | Leave a comment

Hvordan dyrker man brøndkarse?

Det er let, og det kan endda gøres med held selv på en altan, men krydderplanten fordrer andre betingelser end så mange andre planter. I naturen vokser brøndkarse i vandløb med rødderne solidt forankret i mudder, men den trives ikke i  brakvand. Hermed har du allerede fået dyrkningsanvisningen. Den skal altså have frisk og iltholdig … Læs mere

Posted in spørgsmål og svar | Leave a comment

Hvordan kan det gå til at der pludselig er et utal af bladlus på mine planter?

Det er fordi bladlus har en utrolig stor formeringsevne. Ved almindelig kønnet forplantning, altså sex mellem kønnene, hvor der er lige mange hanner og hunner, vil afkommet fra en enkelt hun, i femte generation udgøre 100.000 lus. Ved ukønnet formering, altså hvor lusene får afkom uden sex – det man kalder for partenogenese, vil antallet … Læs mere

Posted in spørgsmål og svar | Leave a comment

Bladlus og bekæmpelse uden kemiske midler

Bladlus kan findes overalt og i et utal af arter, og de er tilpasset større eller mindre plantegrupper. Nogle af dem ligner overhovedet ikke bladlus, som vi normalt kender dem. Således er mellus, blodlus, skjoldlus og uldlus også en slags bladlus. Fælles for dem er, at de lever af at suge saft fra bløde plantedele. … Læs mere

Posted in spørgsmål og svar | Leave a comment