Moskuskatost – Lyserøde blomster med fin moskusduft
Om produktet
Moskuskatost har store, silkebløde blomster i sartrosa nuancer med fine årer og en svag moskusagtig duft. En flerårig, insektvenlig blomst til naturhaver og staudebede.
Moskuskatost (Malva moschata) er en elegant plante fra katostfamilien med store, åbne blomster og dekorative, dybt fligede blade. De fem lyserøde kronblade har en let bølget overflade og fine, mørkere årer, som leder blikket ind mod blomstens midte. Den blomstrer gennem sommeren og kan fortsætte ind i det tidlige efterår.
Hvorfor hedder den moskuskatost? Navnet kommer fra den svage, moskusagtige duft, der især kan opleves, når plantens blade gnides mellem fingrene. Artsnavnet moschata betyder netop moskusduftende. Duften er dog ganske diskret og ikke så kraftig som hos eksempelvis lavendel.
Hvad har katost med ost at gøre? Det danske navn katost skyldes plantens særprægede frugter. Efter blomstringen udvikles små, runde frugter, der er opdelt i segmenter og kan minde om miniatureoste. Det er en gammel navnetradition, som har fulgt katostplanterne gennem århundreder.
En gammel plante fra klosterhaverne: Moskuskatost har været dyrket i Europa gennem mange generationer. I Danmark findes den blandt andet forvildet omkring gamle landsbyer, gårde, langs vejkanter og på skrænter. Botaniske undersøgelser tyder på, at den kan have været dyrket her allerede i middelalderen, og den er fundet som en såkaldt reliktplante ved historiske bebyggelser.
En blomst, som insekterne besøger: De åbne blomster giver adgang til både pollen og nektar og tiltrækker blandt andet bier, humlebier, sommerfugle og svirrefluer. Den lange blomstringsperiode gør den til et fint indslag i insektvenlige beplantninger.
Moskuskatost er en hårdfør, men forholdsvis kortlivet staude. Den kan selvså sig og dermed dukke op igen andre steder i haven. Selvom den vokser vildt i Danmark, er den oprindeligt indført og ikke en hjemmehørende dansk vildart.
En smuk, gammeldags katost med sartrosa blomster, en diskret duft og en historie, der forbinder nutidens naturhaver med de gamle klosterhaver.
