De tidligste sorter af læggekartofler lægges til spiring i februar og sættes under plast i slutning af marts, med og kan tages op i starten af juni. Sættes med 30 cm afstand i rækken og med 40 cm mellem rækkerne.

Ønsker du at dyrke i drivhus kan du starte med forspir i midten af februar, og sætte dem ud i marts. Hvis der kommer nattefrost skal du overdække selv i drivhus.

De senere kartofler sorter lægges til spiring i marts eller senere og sættes fx. i maj og kan tages op ca. 70 dage senere. Sæt dem med 35 cm afstand og med 50–60 cm mellem rækkerne. Husk også du kan ikke dyrke kartofler samme sted før om tre år, igen pga. sygdomme.

Læggekartofler skal forspires 20-30 dage, mest for at mindske sygdomstrykket fra visus, da de på den måde er kortere tid i jorden. Kartofler har i høj grad brug for gødning. Eller vi de blive syge give for lille udbytte.

Klar fra uge 5 2023. Der er åbent for afhentning, du skal stadig forudbestille! Vi sender når det er frostfrit dag og nat

Om chili og peber
Chili og peber er repræsentanter for hver sin ende af den samme familie – fra de helt milde pebre til meget stærke chilier. Der findes mange tusind sorter. Chili er uundværlig del af madlavningen i store dele af verden, og det er blevet brugt i tusindvis af år. Styrken måles i Scoville. Nogle chiliplanter er fine som stueplante og chili dyrkning kan derfor nemt udføres i vindueskarmen. Chili er af Capsicum-slægten og dermed meget nært beslægtet med peberfrugt – chili og peber dyrkes stort set ens. Chili er flerårige planter, og det er en god ide at overvintre dem, de bliver flottere andet år, og de giver flere frugter og tidligere, hvis det lykkedes at overvintre dem.  Peperoncino som det hedder på italiensk. Se en liste over de chili sorter vi tilbyder hos Jyllands frøhandel, der er både Hybrid F1 mod Heirloom.

Modne frugter
Chili planten er ca. 80 dage om at give modne chili. Chili bruger omkring 4-7 måneder fra spiring til modne frugter, og specielt de stærkere typer af chili tager lang tid.

Dyrkning af chili og peber
Der er mange måder at dyrke chiliplanter på. Chili kan gro i vindueskarm, i drivhus og nogle sorter på friland.
Det behøver ikke være så kompliceret: Jorden skal holdes fugtig, ikke våd. Chili kan godt lide lys og varme. Og så skal den have gødning.

Dyrker du indendørs og har du et sydvendt vindue er det optimalt, men sydøst og sydvestvendte vinduer er også ok til dyrkning indendørs om vinteren. Peberfrugt og Chili dyrkning kan gøres til en videnskab især af forskellige sorter. Og der findes mange forskellige dyrkningsmetoder. Ved såning af chili er kan det være en godt idé at anvende plantelys. De bedste peber planter at dyrke indendørs er asiatisk chili eller andre typer, der har små frugter.

Chili kan for-kultiveres indendørs fra sidst i februar, til sidst i april.

I sommermåneder når der er varmt kan man dyrke peberfrugt og chili udendørs, ellers vil chili trives fint indendørs i et solrigt vindue eller på en solrig balkon.

Så i Danmark er det de færreste sorter der egner sig til dyrkning på friland – men det kan lade sig gøre.
Der findes mange forbedrede Hybrid F1 sorter, de er krydsbestøvet for at få egenskaber fra to forskellige sorter frem, de forbedrede sorter er mange gange nemmere da de får færre sygdomme, yder i en længere periode eller måske under koldere forhold. Hybrider skal ikke forveksles med GMO sorter.

Læs vejledningen på frøposen, da der er forskel på tidspunkt af forspiring, såning og hvornår de blomstrer.

Se vejledning om dyrkning af chili gødning af Chili

Der er meget forskelligt antal frø i posen. Der altid over 5, hvis du skal bruge mange så spørg.
Chili styrke og chili farve f.eks. sort, gul og rød ses af de enkelte produkt beskrivelse.

Se også denne hjemmevide om at at sætte frø til chiliplanter.

Chili og peber – overvintre som plante
Chiliplanter kan både være etårige og flerårige. Så det er vigtigt at sikre sig først at man har fat i en sort der er flerårig, hvis man vil overvintre dem. De chillier med artsnavnet annuum er som hovedregel kun etårige (selvom der dog er undtagelser). Du klipper dem godt ned, og lader dem stå ved ca. 10 grader vinteren i gennem. Der er visse udfordringer, fx overvintre lus og mider også på planten, og du får tidlige angerb, mange undlader at overvintre pga. dette. Dog kan du afhjælpe ved ugentlig 42 grader varm overbrusning (slår bladlusene ihjel), hold skarpt øje og nulr dem ihjel når du ser de første, gødningstabs, ingen vanding ud over overbrusningen, skyl rødder fri for jord – beskær rødder og plante og sæt i ny jord, hav insektsæbe klar.

Når en frøproducent ønsker en ny sort, skal han vælge to sorter der skal bruges til krydsning, her vælger de typisk en sort med flotte frugter, og en der er sygdomsresistens. dvs. to sorter med meget forskellige egenskaber. Du får så en sort der både har gode egenskaber og godt udbytte. Dvs. du får udbytte og udseende fra en Heirloom men uden de udfordringer omkring udbytte og sygdomme der kan være.

Men i princippet behøver man kun et frø, derefter kan man udføre det der hedder vegetative formering, hvor man tager noget af planten og dyrker videre på, man kloner den oprindelige plante. Fx hvidløg, jordbær og kartofler dyrkes på den måde, men også hos tomater kan kan man tage sideskud.

Når planten sælges videre har sortsejeren dog ret til at opkræve en afgift. Det får de allerede ved frø, men det gælder også når sorten opformeres ved stikling.

Der findes forædlede F1 frø indenfor rigtig mange områder fx er det forholdsvist nemt at opformere majs, ris, solsikke, soja fordi blomsten er adskilt hun og han, det er mere kompliceret indenfor Bomuld, soja, chili, tomater for at gøre hun steril.

Det er vigtigt man ikke forveksler Hybrid-F1 sorter med GMO – Gen Modificeret, som er noget ganske andet.

De seneste par år har der været stigende interesse blandt Danske haveejere og lade det områder gro lidt mere vildt end normalt.
Det er dog et område de fleste af os skal lære lidt om, hvordan gør man det! Det er også en trend der giver lidt spændinger fordi priserne på frø man bruger til at etablerer, er strøjet godt og grundig i vejret på grund af stigende efterspørgsel, og det er sket med rekordfart! Du skal dog vide der er stor forskel på frø, virkelig.
Du får her lidt baggrund for hvordan vi hos Jyllands Frøhandel prissætter blomsterblandinger, som kan bruges til levested for sommerfugle, vilde bier og biller.

1) Har du almindelig havejord skal du dyrke almindelige markblomster. Du kan ikke dyrke Vilde danske arter i havejord, det trives ikke og få år efter er de der ikke mere, alt muligt andet overtager området fx. græs.
Blandt markblomster er der etårige, som blomstre og sætter frø samme år, de er normalt billige sammen lignet med de fleste andre blomsterblandinger, de kan være meget prangende i farver mv. Prisen er lav da de er nemme at opformere for en avler, det er bare at så og høste ca. 80 dage senere. Den slags frø koster normalt ikke mere end 500 – 1000 kr. pr. kilo., men kig på hvad blandingen indeholder, der er stor forskel på antal frø du får pr. kilo. Man bruger normatl 4 gram pr. kvm.
Etårig markblomst er normalt noget landmanden bruger som blomsterstribe, det er oftest masser af mad til insekterne, men det er ikke noget insekterne overvintre i.
2) Flerårige markblomster blomstre tidligst året efter du sår, at opformerer den slags er mere tidskrævende, der skal lues for ukrudt og den slags, de koser mere, dog 1000 – 5000 afhængig af arter.
Det er normalt at blande nogle etårige arter i en de flerårig blanding, ellers er der ikke noget der blomstre første år, det bliver lidt kedeligt. De flerårige kan dog sås i efteråret, og de vil blomstre det kommende år.
3) Eng- og vildblomster er et helt andent kapittel i forhold til blomsterblandinger, de skal dyrkes i næringsfattig jord, det bedste er at dyrke i råjord hvor det øverste lag muld er gravet af og fjernet. Næringsfattig jord kan også skabes kunstigt ved at tilfører noget opgravet næringsfattig jord. Der findes meget lidt næringsfattig jord tilbage i Danmark, uden vi har ordner det. Det kan findes fx. i en efterladt grusgrav eller noget andet hvor der er gravet et hul i jorden som vi ikke bruger mere. Det meste danske jord er på en eller anden måde opdyrket.

Eng- og vildblomster får for det andet meget meget små frø. Fx. hos vild merian er der 10.000 frø pr. gram, det gør du ikke skal bruge ret manget for at så et område til, så prisen pr. kilo er derfor meget højrer. Som før nævnt er næringsfattig jord sært at finde, så opformering under gunstige forhold er noget mere kompliceret og arbejdskrævende. Der findes flere blandinger, men prisen er typisk 4000 kr. pr kilo og hvis du køber små poser a 25gram kan kiloprisen være en del højere. Umiddelbart er der to gode Danske blandinger, Dansk Vildeng og Nykildes Vild naturblanding som begge er dyrket i Danmark og indeholder oprindelige danske arter.
Indenfor Eng- og vildblomster er der også etårige og flerårige, de fleste blandinger indeholder begge, så kan du så dem både i foråret og efteråret. Da det er oprindelige danske arter vil insekterne gerne bruge det som mad (nektar) og til at deres yngel overvintre i.

Vil du i gang med at hjælpe naturen på vej ved at etablere blomsterbed så insekterne har et levested, er der nogle grundlæggende ting du skal have styr på.

Vi taler for tiden meget om oprindelig danske blomster arter, der er  mange meninger om hvad det omfatter, for eksempel hvornår regner man er det, tæller vi for 100 år siden, 1000 år, eller 10.000 år tilbage for at finde de oprindelige.

Men der findes nogle oversigter på internettet, hvis du vil nørdet dette nærmere. Jyllands Frøhandel har umiddelbart den holdning, graver du et stykke jord frit (væk med muldlaget) og efterlader det en årrække, hvad der kommer af arter, må i nutiden være danske arter. Nogle af dem vil være indført af men igen hvornår. En anden holdning er også om vores insekter kan have gavn af disse arter, enten som mad kilde eller som yngleplads.

Oprindelige danske arter omtales tit som naturengfrø, som kommer i enkeltstarter eller som blandinger.

Blomstermarkfrø er ofte arter eller blanding af indførte arter som gror godt i det muldlag vi får oprettet ved at dyrke jorden enten i haver eller på en landbrugsmark.

Har du så besluttet dig om du vil oprette en natureng eller en blomstereng, og vil hjælpe området lidt på vej ved at så nogle frø, skal du udvælge nogle arter eller en frøblanding der er sammensat til dit ønske.

Derudover skal jorden også være tilpasset frøene. Det vil sige blomstermarkfrø i jorden hvor der er har være dyrket før. Naturengfrø kan ikke klare sig i konkurrencen og skal have jord der aldrig har været dyrket, for eksempel kan du tilføre sand eller grave det øverste 30 cm muldlag af.

Mange haveejere vil gerne i gang med forårsarbejdet i haven så tidligt som muligt, men hvornår er det egentligt? Er det februar, marts, april eller maj? Det kan man ikke sige efter dato, den eneste rigtige måde er at måle lidt på jorden, og på den måde finde ud af om temperaturen i jorden er ok og høj nok til at så. I april kan temperaturen være høj men kan også falde igen, det er slet ikke unormalt med nattefrost i slutningen af April.

Generelt kan man sige at kun meget få frø spirer under 5 grader i jorden, men over 5 grader kan der ske noget, men den optimale jordtemperatur er over 10 for de fleste og gerne 15 grader. Mange af de ting vi dyrker i drivhus vil kun spirer ved over 15 grader, derfor forspirer vi indendørs tidligt.

Hvis du vil undersøge din egen jords temperatur kan du måle det med et stegetermomenter eller købe et jordtermometer, det skal helst være i 10cm dybde eller deromkring.

Du kan også slå andres målinger op på internettet, det er ikke så nøjagtigt da lokation ikke er den samme, men en meget god indikator.
https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Vejret/Sider/PL_Jordtemperatur.aspx

Det er også stoppen en hånd i jorden og fornemme om jorden er kold eller lun. Det vil give en god indikator, og med lidt erfaring kan du saltens måle på den måde.

Hvis du vil vide lidt om hvornår optimal temperatur for forskellige grøntsager, så klik på dette link og se tabel der er listet mange forskellige grøntsager, et eksempel er gulerod som vil spirer ved 5 grader men kan bedst lide 15 grader eller derover og det samme med ærter. Men bemærk også, der findes ekstra tidlige, tidlige sommer og sene sorter indenfor langt de fleste grøntsager.
https://dyrkhaven.dk/optimal-spiretemperatur-for-groentsager/

Læggekartofler spirer også ved omkring 5 grader, men dette er også sortsafhængig, solist kan du putte i jorden ved 2 grader mens resten kan du dyrke fra når jorden er 5 grader, men du kan også vente til jorden er 10 grader eller derover 🙂

En god måde at hæve temperaturen i jorden er ved at dække den over med fiberdug eller noget plastik, du kan også dyrke i højbede, det kan hæve temperaturen en smule.

Februar i haven er fyldt med forventning. De første tegn på liv er begyndt at dukke op som planterne vækkes af deres vinter hvile. En smule farve hist og her indvarsler starten af foråret. Og der er masser af forberedelse at gøre i haven.

Men husk reglen: Arbejd kun i haven, hvis vejret er godt! Tramper du på våd og klæg jord vil du komprimere det og kan beskadige planter eller løg. Her er mine bedste job for februar.
Når du skal til at tænke på grøntsagsfrø, er det vigtigt at være organiseret, så du ikke ender med at mangle noget, eller har overflod af en vist type grøntsager på et tidspunkt du er væk på ferie i 14 dage. At vide, hvad du skal så, og hvornår du skal så, er vigtigt og på den måde er stand til at have en konstant forsyning af forskellige spiselige ting fra haven.
En anden vigtig ting er at tynde ud i planter hvis de står for tæt, så planterne ikke konkurrerer med hinanden om lys, plads og næringsstoffer. Du skal også så et væk fra etablerede større planter eller træer, så der er fuld forsyning af vand og næring.

Hvis du allerede starter i Februar med at så, skal du starte indenfor, måske også under vækstlys, men visse planter fx chili er længe om at spirer.
Hvis du ikke kan vente med at komme i gang, start med såning hårdføre grøntsager, som bønner i potter under dække eller i et drivhus.
Plantelevesteder for vilde dyr og planter
Hvis du leder efter et projekt der giver mere vild natur, så find nogle eksisterende blandinger af blomster, så kan du have farver i en lang periode, og insekterne har masser af tid til at bestøve
At have en kombination af høje buske og træer vil give husly og redepladser til fugle og pattedyr- du kan også indføre lav blomstrende planter og buske til at give god jorddække. Vilde blomster vil tilskynde dyreliv som små pattedyr, bier, sommerfugle og andre insekter i haven.
Valg planter, som blomst, frø og bære frugt på forskellige tidspunkter af året vil give året rundt fordel for dyrene i din have. Byg et rum i haven, der giver forskellige ting på forskellige tider af året.

Bær og frø er et hit i løbet af efteråret og vinteren, og planter der giver redematerialer og dække, er nyttige i løbet af februar.

Langtidsvirkende gødning som giver planten de næringsstoffer den har brug for når den skal vokse sig større. Du  behøver ikke gøde med noget andet end denne, så har din plante nok hen over sommeren. Hver tabs vejer cirka 6-8 gram, og det opløses i vand.

Hvor længe de virker og frigiver gødning afhænger lidt af temperaturen, ved 20 grader holder den i 6 måneder, hvis der er koldere holder den 7 måneder og ved 27 grader holder de kun i 4 måneder.

Skal du gøde småtræer, frugttræer, buske og stauder over hele sommeren, så tænk på 6 måneders gødningstabs, de indeholder NPK 14-8-11 + micronærringsstoffer som Mg og andre. De graves en smule ned i jorden tæt på planten, så opløses det langsomt når det regner. Du skal bruge mere en end ved lidt større planter, fx. skal et frugttræ med en vis størrelse have 3 om året. Ideelt til krukker altankasser med sommerblomster og andre planter der kræver gødning.

Giver du dine planter næring vil de vokse sig fra mange sygdomme, og få flere blomster, større frugt om have en mere kraftig vækst i det hele taget. Planteskoler giver dem helt sikkert gødning, for at de skal så så pæne som muligt når de er til salg.

Tid til at sætte løg: jorden skal være mindst 7 °C — det vil den være inden for et par uger efter den sidste frost i foråret.  Sætteløg er små løg dyrket fra frø til plantning næste sæson.

Om dyrkning af løg, sæt i fugtig, løs jord. Generelt vokser stikløg lettere og mere pålidelige end fra frø og i køligere områder, bør give bedre udbytte og større afgrøder end hvis dyrket fra frø. Plant 2-4 cm dybde og ikke for langt fra hinanden.

Den nemmeste og bedste måde at dyrke løg er at bruge ‘stikløg ‘, der sættes i foråret og vokser sig til fuld størrelse løg ved sommerens ende. Voksende løg fra sæt giver en mere eksplosiv vækst, fordi sætteløg er på vej ind i deres andet år, da det er her er normalt for dem at blomstre. Men bemærk, de blomstre kun hvis de har fået en god omgang frost, ellers bliver løg bare stort, og det er den vi høster og spiser.

Husk at løg ikke skal have frost med mindre du vil bruge dem til at dyrke frø, som kan bruges til efteråret, og høste løg til næste år.

Indimellem er frø så små at det er umuligt at så jævnt med hånden eller maskine, så kan man blande frø op med frøfyld, det gør man fx. 10% frø og 90% frøfyld, det kan også være i en frøblanding af forskellige slags når man har en blomsterblanding eller en engblanding, hvor nogle af frøene er meget små mens andre er store, så fylder man frøfyld i for at få en ensaftet fordeling af frøene over arealet.

Fyldet er lavet af majs kolber der er hakket i småstykker og koster ikke alverden set i forhold til den hjælp det kan give, det kan. Købes normalt i store sække af 20kg. men det kan være du kan finde det i nogle mindre portioner.

Egentligt er citrongræs ikke egnet til at dyrkes i Danmark, men med lidt snilde og hjælp om vinteren kan det godt lade sig gøre. Man kan købe citrongræs som frø, og med hårdt arbejde og lidt held spirer de fint i små bakker. De skal så ret hurtigt have mere plads at vokse på. De dyrkes i potter og står ude om sommeren evt. i nogle potter. De skal som minimum ind i udestuen om vinteren, men kan godt stå i stuen hvis der er en lys plads, hvor du også kan høste på den. Men kan også stå at overvintre i en kælder hvor der er lyst, den tåler bare slet ikke frost, og den tåler ikke at stå udenfor i en dansk vinter.

Har du den i et bed skal den altså graves op, og sættes indenfor. Det kan også være en god ide, da den vil bredde sig og blive alt for stor hvis den bare bliver stående på den måde.

Men hvis du passer den og flytter den frem og tilbage, kan den sagtens holde i mange år.

Man bruger blade som de er, bare som en slags græs strå, det kan bruges til mange ting, fx til isvand eller til te, kan også bruges i kogeretter eller dressinger til at give det citronsmag.

Har været brugt i danmark i mange år, tidligere blev den dyrket som en dansk herregårdsplante under navnet “kamelstrå”.

Der findes flere slags, de mest almindelige at dyrke i Danmark er de sorte, det er også dem du typisk finder i køleren henne i supermarkedet, men du kan fra frø dyrke andre slags som er forskellige i smag og farver. De mørke eller lilla er dog de bedste i smagen. Hvis frugten plukkes for sent dvs. når glansen forsvinder bliver den bitter i smagen, så høst når den stadig er glansfuld og fast.

Du kan lave en flot grydefuld af forskellige farver og størrelser, de fås som hvide, røde blå gule og lilla, sorte. og stor aflange til små og runde. De dyrkes ved at forspire dem tidligst i marts måned inden døre, de små planter kommer frem efter cirka 3 uger og så skal de flyttes til lidt større potter Du kan plante dem ud i maj eller juni, og dyrke dem i plantesække i drivhuset eller et godt varmet sted i din have. Derefter skal de i princippet dyrkes som tomater, men de skal have mere plads, de skal bindes op og vandes efter behov, hvis du ikke vander for vildt vil de få dybe rødder og kan klarer sig ved at hente vand dybt i jorden.

Køb frø her

Den er meget værdsat i danske harver, den fås i et væld af farver og frøblandinger sammensættes i et mix der næsten ikke er til at stå for. Den er også arter der er lave/dværg og kejser, jomfru og have. Der er mange andre, men det er de mest almindelige.

Du sår dem fra frø i foråret, se på pakken hvordan de forspires og plantes ud. I efteråret har de sat store knole, der er mange meninger om hvordan de bedst overvintre og hvordan de opbevares vinteren over. En ting er sikkert, de tåler ikke hård frost, så dør de og rådner – men de kan opbevares i jorden vinteren over, det lykkedes for mange, f.eks. hvis de står tæt på et hus eller du dækker jorden over med løvfald eller andet der holder på varmen. Du kan også grave dem op, klippen stilken af 10cm lang, og putte dem i drivhuset eller lignende, men de må heller ikke her få frost, så lidt ned i jorden og dæk dem til med noget tørt fx. haml eller tørt jord, ellers rådner de.  De må gerne tørre lidt ind, men ikke helt. En udestue eller et skur der er frostfrit er helt perfekt.

Du skal bare huske at mærke dem fx. i farve og højde fordi knolden afslører ikke  hvordan blomsten ser ud. Du kan også formerer ved at dele dem, du kan nemt se på knolde at de kan deles. Georginer blomster kan i øvrigt sagtens spises i en salat.

Måske du indimellem er lidt ærgerlig over vi i Danmark bor så nordlidt at vi kun har et vist antal måneder at dyrke grøntsager i. Flere og flere eksperimenterer med at dyrke forskellige slags grønstager i mistbænk og under fiberdug, du får her et par tips til hvad der kan lade sig gøre og ikke kan lade sig gøre.

Så salat indenfor i  august, udpantes i september og høst oktober indtil hård frost. Salat vil ikke have det for varmt, det vil ikke spirer når der er ret meget over 20 grader, det er naturligvis sortsafhængigt men umiddelbart går det ikke med salat i en meget varm sommer, du kan så tidligt eller så sendt og så dække det til med fiberdug. Væksten er naturligvis langsom, men det burde give nogle flotte grønne blade med masser af smag. Der findes en sort der hedder Vinter Gem der er særlig egnet til det.

Gulerødder kan slet ikke lidt frost og for meget kulde, den går i stok og laver slet ikke rødder hvis den har haft det for koldt, så der skal du ikke så for sent, men husk der er for nogle sorter kun 45 dage fra spir til høst. Er roden færdigudviklet kan den sagtens stå i jorden og holder sig fint, også selvom der kommer en smule frost.

Spidskål er der mange der sår i efteråret, de skal blot nå at have lidt fat inden kulden, så dækkes de over med halm, blade, løvfald eller fiberdug og du kan høste spidskål meget tidligt i foråret, de tager ikke skade af selv hård frost.  I sommeren har man typisk store problemer med larver og andet skadedyr, så det kan være svært at dyrke spidskål uden at det er dækket helt til af net når det er sommer, det undgår man ved at dyrke det vinter, og så høste tidligt forår.

Purløg kan sagtens stå i en mistbænk med glas over, har du gødning i bunden der omsætter vil det afgive varme kan du høste hele vinteren.

Kinakål er også en mulighed i f.eks. højbede der kan overdækkes, de skal nok høstes inden det bliver frost.

Det er irriterende når ens læggekartofler ender med ikke rigtig at blive gode, når man nu har indkøbt de fine certificerede sættekartofler, og den rigtige sort med små spirer på, du har passet dem ved at hakke ukrudt, hyppet dem og givet dem gødning og vand når det har været tørt.

Skimel er ikke så svært at undgå, men man skal vide lidt om det. Skimmel kartofler kommer når ph er forkert og altså for høj. På sandjord vil du have en ph på 6,5 måske en smule højere på lerjord, men ikke over 7.

Men jorden har brug for kalk, så er du smart tilfører du kalk lige efter dyrkning af kartofler, så venter du fx. 3 år, så passer det med at ph er faldet lidt.

Hvis på er for høj får dine spisekartofler skimmel, det er brune pletter i overfladen, de kan også ses når du skraller kartoflen, udbyttet bliver mindre da blade på planten bliver plettede. Skimmel er en svamp der breder sig hurtigt fra blade til stængel og til knolde. Når ph er korrekt er planten mere modstandsdygtig, du skal også sørge for at hyppe kartoflen så er stængel mere modstandsdygtig. Også lune og fugtige nætter fremmer skimmel, men det kan du jo ikke gøre så meget ved, andet end at være opmærksom på at det breder sig kraftigt.

Mange prøver at rydde et stykke af græsplænen og putte nogle læggekartofler i, det ender ofte med skimmel da ph i græs tit er for høj. Dyrk nogle andre grøntsager et par år efter græs, så undgår du de værste sygdomme.

Du kan også vælge de rigtige sorter, Sava efterfulgt af Folva, Hamlet og Jutlandia er rigtig stærke og modstandsdygtige overfor skimmel.

Hvis der er tale om ren træaske – altså uden maling eller imprægnering – gavner det haven. Når træ og andre planterester brænder, forsvinder vand, kulstof, kvælstof og ilt. Tilbage bliver forskellige stoffer som calcium, kalium, magnesium, mangan, bor, jern, svovl og zink. Da alle disse stoffer er næring for planterne, kan aske derfor betragtes som en form for gødning, om end fattig sammenlignet med gødning i almindelig forstand. Således er der overhovedet ikke kvælstof til stede, hverken i form af nitrat eller ammonium.

Det vigtige næringsstof kalium er et af de stoffer, som findes i ret stor mængde i planteaske. Indholdet ligger mellem et par pct. til en halv snes pct. Indholdet af magnesium, der også er essentiel for normal vækst, er på omkring 4 pct. og fosfor på 3 pct.

Ved at tilføre planteaske til jorden medvirker man til at opretholde den nødvendige næringsbalance. Hvor der høstes, fjernes der jo samtidig næringsstoffer fra jorden, og hvis dette tab ikke udlignes, vil der efter en årrække være mangel på et eller flere af stofferne i planterøddernes fødeområde, og det vil medføre ernæringsforstyrrelser med deraf nedsat modstandskraft over for både klima og infektionssygdomme.

Det er let, og det kan endda gøres med held selv på en altan, men krydderplanten fordrer andre betingelser end så mange andre planter. I naturen vokser brøndkarse i vandløb med rødderne solidt forankret i mudder, men den trives ikke i  brakvand. Hermed har du allerede fået dyrkningsanvisningen. Den skal altså have frisk og iltholdig vand for at trives. Erfaringen viser dog, at mindre kan gøre det, da planterne jo kun skal holde i nogle sommermåneder.

Fyld en stor skål godt og vel halvt op med ganske almindelig jord og hæld vand i, så det kommer til at stå lige til underkanten af jordoverfladen. Stil skålen lyst, men ikke nødvendigvis i sol. Drys derpå et brev brøndkarsefrø ud over jorden. Kan du få fat i nogle friske skud, så stik dem ned i pløret. I begge tilfælde er der omtrent 100 pct garanti for, at du vil kunne få rigeligt med krydrede, velsmagende og sprøde blade og blomster, som kan bruges til meget mere i husholdningen end til dekoration af bøffer.

Det er fordi bladlus har en utrolig stor formeringsevne. Ved almindelig kønnet forplantning, altså sex mellem kønnene, hvor der er lige mange hanner og hunner, vil afkommet fra en enkelt hun, i femte generation udgøre 100.000 lus. Ved ukønnet formering, altså hvor lusene får afkom uden sex – det man kalder for partenogenese, vil antallet under tilsvarende forhold udgøre 3.200.000 individer.

Den frygtede Vinlus, Phylloxera, som heldigvis ikke findes på vore breddegrader, kan udvise en endnu voldsommere formeringsevne. I løbet af en enkelt sommer kan en enkelt hun blive stammoder til 4800 millioner individer! Heldigvis går de allerfleste bladlus til grunde, så regnestykkerne skal blot vise, hvad vi er op imod, når det gælder angreb fra den kant.

Bladlus kan findes overalt og i et utal af arter, og de er tilpasset større eller mindre plantegrupper. Nogle af dem ligner overhovedet ikke bladlus, som vi normalt kender dem. Således er mellus, blodlus, skjoldlus og uldlus også en slags bladlus. Fælles for dem er, at de lever af at suge saft fra bløde plantedele.

Med deres næsten mikroskopisk små, spidse og næsten glashårde munddele, der er udformet som hule stiletter, stikker de hul i bladvævet. De celler, de rammer, dør efter udsugningen, og da hver enkelt bladlus kan blive til et utal af nye lus på få dage, er det ikke underligt, at planterne kan lide meget ved deres tilstedeværelse.

Bladlus har en overmåde stor formeringsevne. Ved almindelig kønnet forplantning, hvor halvdelen tilhører hver sit køn, vil afkommet fra en enkelt hun – hvis man regner med 20 unger pr. hun – i femte generation udgøre 100.000 lus. Ved ukønnet formering (partenogenese) vil antallet under tilsvarende forhold udgøre 3.200.000 individer. Den frygtede Vinlus, som heldigvis ikke findes på vore breddegrader, kan udvise en endnu voldsommere formeringsevne. I løbet af en enkelt sommer kan en hun blive stammoder til 4800 millioner individer. Heldigvis går de fleste til grunde i fugtige og kolde vejrperioder eller bliver jagtet af dyr og insekter og det uanset hvilke arter der er tale om.

Bladlus er skyld i, at bladene krøller sammen og bliver misdannede, og der findes et utal af varianter af bladskader. Har angrebet stået på gennem flere år, kan skud og grene blive misdannede. Værre bliver det, at visse alvorlige virussygdomme kan overføres mellem planter via insekterne, og det er i den forbindelse, at disse dyr er til størst skade ikke mindst for kartoffelplanternes vedkommende. Sugninger på stammer og grene af blodlus fremkalder ligefrem kraftige barkfortykkelser.

Det er en følge af, at der ustandselig dannes sår i plantevævene, hvor insekterne suger saft. Nogle bladlus udvikler sig udelukkende på rødder, andre værtskifter, således at en generation udvikles på blade, en anden på rødder, fx Elm/Ribs og Poppel/Gulerod. På Rødgran danner en lille gul bladlus kraftige ananasformede galler på nye skud, mens andre arter, der lever på Douglasgran, får nålene til at falde af, længe før det er normalt.

Vil du selv hjælpe til med at komme af med lusene, hvad enten de findes på potteplanter, køkkenurter eller træer brug da rent vand. Kan du ikke komme til at drukne dem, kan du spule planterne. For træernes vedkommende kan du med forsigtighed bruge en højtryksspuler.